Min uddannelse
Jeg har studeret akupunktur siden år 2000. Det er en uddannelse, som er lavet specielt til fysioterapeuter, hvor vi får undervisning af læger i Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur. Jeg har de senere år selv undervist de fysioterapeutstuderende på Metropol i akupunkturbehandling. Du kan besøge Dansk Medicinsk Selskab for Akupunkturs hjemmeside: www.acumed.dk
Hvad kan behandles med akupunktur
Akupunkturbehandlingen går ud på at helbrede eller lindre sygelige tilstande ved hjælp af nåle stukket ind på bestemte punkter i kroppen. Behandlingen kan udføres dels fra en vestlig forståelsesmåde og dels ud fra en kinesisk , som er blevet benyttet i Kina allerede 3000 år f.Kr. fødsel.
Man kan bruge akupunktur i mange situationer. Mest velegnet er behandlingsformen mod smerter, som f.eks. tennisalbuer, hælsporer, slidgigt i knæ, hænder mm. Men behandlingen kan også bruges i mange andre situationer, f.eks. træthed, kvalme (i forbindelse med graviditet, kemo mm), hedeture, stress, eksemer, rygeafvænning og til at understøtte fertilitetsbehandling.